Om DIT:KBH

I tæt samarbejde med byens mange kulturmiljøer skaber DIT:KBH engagerende og originale kulturoplevelser over hele København.

I DIT:KBH er det vores kerneopgave at understøtte, inspirere og samskabe med borgere, frivillige og kulturaktører om at etablere, drive og udvikle nye kulturtilbud og undersøge nye kulturelle strømninger. 

Vores kulturhuse er laboratorier hvor vi ikke bange for at teste nye måder at skabe kultur på. Det gælder både i forhold til indhold, formater, samarbejdsformer, organisering og frivillighed.   

Vi stræber efter indlevelsen og de originale oplevelser, som skaber et særligt bånd til publikum og giver mulighed for nye møder – på, bagved og foran scenen. 

DIT:KBH består af tolv kulturinstitutioner

  • Huset, Kbh K
  • Union, Kbh N
  • Kulturhuset Indre By, Kbh K
  • Kraftwerket, Valby
  • Kildevæld Kulturcenter, Kbh Ø
  • Krudttønden, Kbh Ø
  • Villa Kultur, Kbh Ø
  • Onkel Dannys Plads, Kbh V
  • Basement, Kbh V
  • Stairway, Vanløse
  • Ungdommens Demokratihus, Kbh V
  • Under Broen, Kbh K

...samt frivilligkorpset CPH Volunteers og ungdomskulturpuljen Snabslanten.

Samlet set har enheden over 1,2 mio. årligt besøgende og afholder over 3.000 arrangementer.

DIT:KBH er en del af Kultur Ø i Københavns Kommune.

 

Baggrundsbillede: Marten Bjork // Unsplash